Vores traditioner

NYTÅRSTAFFEL - for hele børnehuset

I forlængelse af formidlingen og fejringen af jul, som tradition, holder vi i børnehuset også nytårstaffel i starten af et nyt år.
Hvor arbejdet med temaet ’Jul’ ligger i december, er det første pædagogiske fokus i januar formidling af traditionen ’Nytår’.
Nytår som tradition er meningsfuld i en generel formidling af årets gang, da denne særlige begivenhed markerer et års ende og et nyt års begyndelse.
Vi bruger den første tid af januar på at dykke ned i, lege med og italesætte nogle af de elementer, der er markører for traditionen ’Nytår’, mens vi forbereder os til et festligt nytårstaffel, som afholdes afdelingsvis.
Nytårstaflet er en måde at tydeliggøre opstarten af det nye år i børnehuset med festlighed og fællesskab.

I det pædagogiske arbejde med temaet ’Nytår’ kan der fx fokuseres på:

- At bruge børnenes egne oplevelser af, hvad nytår er, og deres fortællinger om, hvordan de holder nytår derhjemme til at få en fælles forståelse, hvad nytår. Gør vi f.eks. ting der er ens? Hvad gør vi, der er forskelligt?

- Nysgerrighed på og udfoldelse af fokusord som fx:
- Fyrværkeri, raket, bordbombe, stjernekaster, sikkerhedsbriller, og ord der knytter sig hertil, fx brag, eksplosion, sprutte, glimter (lyde og reaktioner) som vi kan få erfaringer med gennem science-eksperimenter og sanselige lege.
- Konge, tale, nytårsklokker og nattehimmel.

- Skabende aktiviteter med fokus på nytårspynt, nytårshatte og fyrværkeri, nattehimmel.

- Finde gode raketpinde i naturen.

- Fællesskabet i at være med til at skabe en særlig og festlig stemning, pynte op, tage særligt tøj på, medbringe en snack til den festlige nytårsbuffet osv.

- At lytte til lyden af nytårsklokkerne og skåle hinanden ind det nye år ind.

- Nationalsangen

- Musik og danselege

OVERGANGSCEREMONI i børnehaven

I børnehuset er det ikke kun de største overgange, som skiftet fra vuggestue til børnehave og skiftet fra børnehave til skole, der markeres.
At de største børnehavebørn forlader børnehuset, betyder at der sker et skifte for de fleste børn i børnehaven, fordi de skifter udviklingsgruppe.
Overgange kan være utrygge og overvældende for børn og ofte har de brug for lidt støtte til at forstå overgangen, og hvilken betydning det har for barnet.
En ceremoni markerer, at noget slutter og noget nyt begynder, så når vi vælger at afholde en fælles overgangsceremoni, er det for at føre børnegruppen trygt ind i det nye.
På sigt bliver markeringen og ritualet i ceremonien genkendeligt for børnene, og det kan hjælpe til at gøre den årlige overgang til noget trygt og forudsigeligt.
En overgangsceremoni som et fast tilbagevendende ritual er en del af en fællesskabende kultur, hvor alle børn anerkendes som noget særligt og en vigtig del af fællesskabet.
Ved at arbejde aktivt med trygge og tydelige overgange støtter vi børnene i at få et naturligt forhold til, at der sker forandringer gennem et livsforløb.

Den første gruppeuge efter skiftet har fokus på arbejde med gruppeidentitet og fællesskab.

I Edel Liisberg brænder vi ingen på bålet☝? Heksen kommer forbi, da heksen er en eventyrlig figur, som knytter sig til Sankt Hans, og derfor er heksen selvfølgelig en del af vores formidling af traditionen ‘Sankt Hans’. 

Heksen og bålet repræsenterer gammel tro på, at overnaturlige og magiske kræfter er særligt stærke omkring Sank Hans, og at bålet kan holde mørke kræfter for døren. Når vi inddrager en eventyrlig figur som heksen, så øver vi os i at skelne mellem fantasi og virkelighed, og gennem snak og leg afmystificerer vi noget, der måske kan virke lidt uhyggeligt.

HALLOWEEN

 I børnehuset arbejder vi med halloween som et led i formidlingen af årets højtider og traditioner. Halloween er i høj grad etableret som tradition i Danmark og det er en tradition vores børnegruppe vokser op med som en del af børnekulturen. Vi mærker, at halloween er en af de traditioner, der optager børnene mest og derfor er det selvfølgelig noget, vi skal beskæftige os med i børnehuset.

Hele huset arbejder med halloween som tema i de sidste to uger af oktober (uge 43+44), men selvfølgelig på den måde der er mest meningsfuld for de enkelte børnegrupper.

Halloween i børnehuset handler ikke om at skræmme eller at dyrke det uhyggelige på en uhyggelig måde.

Det handler om at lege, være nysgerrige og undersøgende og ikke mindst at have det sjovt sammen.

Pædagogisk kan vi bruge halloween til fx at:

• Børnene får kendskab til historien bag halloween.

• Øve os i at bruge vores fantasi og at øve evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed.

• Dykke ned i nogle af de eventyrlige og overnaturlige væsner, der er karakteristiske for halloween og afmystificere dem gennem leg, skabende processer og kreative udtryk.

• Udfordre sanserne og prikke til hjernen.

• Styrke og udvide sproget.

• Inddrage årstidens smukke natur.

• Som motiverende og fællesskabsskabende indgang til bevægelse og leg.

I Edel Liisbergs børnehus består halloween af pædagogiske aktiviteter og der er derfor ikke tale om hverken fest eller udklædning, medmindre stuerne vælger at inddrage et klæd-ud-element i en pædagogisk aktivitet.

Vi vælger udklædningsfest fra, fordi børn har meget forskellige grænser i forhold til, hvornår noget er for skræmmende, og hvad der gør dem bange. Det har vi ansvar for og kontrol over, når vi laver pædagogiske aktiviteter med børnene, og den kontrol er svær for os at have, når børn kommer med udklædning hjemmefra.

Halloween i børnehuset skal være en spændende, god og positiv oplevelse for alle og derfor er det vigtigt for os at skabe en tryg ramme, hvor man sikkert kan udforske noget, der måske føles lidt uhyggeligt.

Hvis man som forældre ønsker at ens barn oplever halloween som fest og udklædning, er det noget man må have det sjovt med derhjemme?

Jul i børnehuset

I december måned fordyber hele huset sig i formidlingen af jul som højtid og tradition.
Særligt julen er den oplagte mulighed for at skabe erfaringer med, hvad der ligger i ordet ’tradition’, nemlig en begivenhed, der gentages på en bestemt måde, eller på et bestemt tidspunkt over tid.
Præcis som i de fleste familier, har vi i børnehuset faste begivenheder og pædagogiske aktiviteter, som vi gentager hver december. Begivenheder og aktiviteter, som børnene gennem deres tid i børnehuset lærer at forbinde med juletraditionerne i Edel Liisberg, og som med tiden fortæller dem, at det er jul.
Faste traditioner, og gentagelser år for år, er med til at opbygge forventningens glæde i børnegruppen. Som når et børnehavebarn med lys i øjnene udbryder ’Ved du godt, at når det er jul, så skal jeg have julemusen med hjem til mit hus i en kuffert?’, eller når man som børnehavebarn med spænding ved, at når man næste år bliver Flyvefisk, så er det ens tur til at opføre krybbespil, og måske drømmer man allerede om at få lov at være den flotte engel med vinger på.

Igennem måneden præsenteres børnene for alment kulturelle traditioner som fx:

- Kalendernedtælling

- Julepynt og skabende værksteder

- Pyntning af juletræ, og øvelsen i hvordan vi behandler det pyntede træ

- Julefrokost og det madunivers der knytter sig hertil.

- Sange, salmer og fortællinger, der hører julen til.

- Julens eventyrlige karakterer som nisser, julemand og engle

- Lucia

- Krybbespil

- Gode gerninger

Vi ønsker at skabe en julemåned fyldt med glad spænding, eventyrlig og legende julemagi i børnehøjde, og som værdimæssigt har et helt særligt fokus på fællesskab og medmenneskelighed.